Vandring Sejlads Cykling Ridning Motion Tema
Bag om
Luk
 
Udgiver af Friluftsguiden er Netværk for Friluftsliv og Parks'nTrails Aps.

Data ejes af den enkelte kommune, som data geografisk hører til. Det gælder uanset, hvor i Danmark kommunen er beliggende.

Ruteforløb kan frit gengives i andre sammenhænge og sker da på eget ansvar.

Alle rettigheder til hel eller delvis gengivelse af tekster og foto forbeholdes kommunerne og Parks'nTrails. Hvis tekst og foto stammer fra tredje part vil rettigheder også kunne påberåbes af tredje part. Det fremgår under de enkelte opslag, hvem der står for tekst og foto.

Alle rettigheder til software med designs tilhører Parks'nTrails, og kan ikke bruges i anden sammenhæng uden skriftligt samtykke fra Parks’nTrails. Oprindelig blev software og designs udviklet af Berens & Jeppesen, som d. 12. juni 2015 har videregivet sine rettigheder til Parks’nTrails.

Det grafiske layout er udviklet af Dansk InfoDesign, der har ophavsret hertil.

Netværk for Friluftsliv har givet mulighed for, at alle kommuner i Danmark kan gøre brug af Friluftsguiden. Netværket består af følgende kommuner: Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Lejre, Roskilde, Greve, Solrød, Køge, Slagelse, Sorø, Ringsted, Faxe, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland.

Udviklingen af Friluftsguiden design og software og oplæg af data har været betalt og/eller støttet af Region Sjælland, kommunerne i Region Sjælland, Østdansk Turisme, EU-programmet Interreg IVa (Kattegat - Øresund - Skagerrak) under projektet Rekreative Ruter, Berens & Jeppesen og Parks’nTrails.

Oplæg af data for kommunerne i Region Hovedstaden og i Region Nordjylland har været støttet af henholdsvis Region Hovedstaden og Region Nordjylland. De to regioner samt Region Sjælland har i en opstartsperiode betalt for kommunernes basisabonnement til Friluftsguiden. Basisabonnementet dækker udgifter til hosting, backup, teknisk support o.l. på Friluftsguiden.

Udvikles der ny software og designs, stilles de til rådighed for alle kommuner med basisabonnement.

Biomedia har stået for rådgivning om funktionalitet, kurser, workshop og oplæg af data for kommunerne.

Teksten om færdsel i naturen er oprindeligt forfattet af naturvejlder Stig Nøhr, Møn.

Data er, udover fra kommunerne selv, tilvejebragt ved en lang række samarbejdspartnere omfattende museer, naturvejledere, lokalhistorikere, grønne foreninger, Dansk Vandrelaug, Dansk Cyklistforbund, turismeorganisationer- og virksomheder m.fl. Herudover er der hentet data om overnatning, spisesteder o.l. fra GuideDanmark, der igen har oplysningerne fra de lokale turismeorganisationer eller tilsvarende.

Friluftsguiden blev lanceret for offentligheden d. 27. september 2012 i Roskilde. I udviklingsarbejdet indgik Slagelse og Roskilde Kommuner, Østdansk Turisme, Dansk InfoDesign, Biomedia og Berens & Jeppesen. Udviklingen skete i en arbejdsgruppe under Regionalt Netværk for Rekreative Ruter i Region Sjælland. Før det var der en fælles hjemmeside om vandring (fra 2005), som var en forløber for Friluftsguiden.

Der er til Friluftsguiden afledte hjemmesider så som www.sjaellandsleden.dk og www.munkevejen.dk. Data gengives også i særlige udgaver af Friluftsguiden tilpasset hver deltagende kommuner. I 2015 var der i alt 54 kommuner på systemet.

Der findes også en særlig web app- og tablet-udgave af Friluftsguiden, der kan findes ved at skrive www.friluftsguiden.dk på smartphonen eller tabletten.

Data findes også på Scandinavian Trails og ViewRanger App’erne (mærket Rekreative Ruter).

Udvikling af hjemmesiden er støttet af: EUs Interreg IVa-program for Øresund, Kattegat og Skagerrak (ØKS) via projektet Rekreative Ruter og Region Sjællands regionale udviklingsmidler.
EUROPEAN UNION
 
AKTUELT ..VIS ALLE
Sheltere kan bookes

Du kan nu booke udvalgte sheltere i Halsnæs, Frederikssund, Roskilde og Stevns Kommuner. Under overnatning finder du shelterpladser. De bookbare sheltere er fremhævet med gul baggrundsfarve. Du booker ...

Mere tekst
Jan Woollhead / Webmaster team